søndag den 10. april 2016

Barn og hund

Jeg er så priviligeret at min store lidenskab træning af hund også har ramt mit største barnebarn Sander :)


Sander er medlem af Odder DcH og træner på 2 hold. Præ- Rally og familiebegynder holdet. Han har trænet nogen måneder nu med sin lille hund Leia, en 5 årig griffon belge og det går så fint.

I vedvarende regn, stiller han op, mormor er stolt.


I går var han med som tilskuer til en C konkurrence i klubben, og han færdes stille og roligt blandt mange hunde, en rigtig god dag for en dreng, der har en dårlig oplevelse i bagagen fra en stor hund. 




fredag den 30. oktober 2015

Cille igen igen


Dagen i dag for 1 år siden

Det fylder heldigvis mindre og mindre i mit hoved, den skrækkelige tid Cille og jeg gik igennem for 1 år siden. Det har præget os begge, Cille er 100 % bevidst om hvor jeg befinder mig, og en lukket dør forsøger hun at skrige åben. Min lære har været knyt ikke nye venskaber uden at stikke fingeren dybt i jorden først. 

Jeg ved hvor Cilles hvalpe kom hen, men ved kun hvordan den lille belge pige har det, hende var jeg så heldig at møde til et griffon træf i løbet af året. Hun er en tro kopi af Cille, men gå på mod og lyd i samme stil, størrelsen har hun dog fra sin far, så hun er en del større en sin mor. Desværre fik nye købere ikke korrekt besked med om pelspleje, og det har de døjet med, og Cilles datter har rigtig meget pels, meget mere end sin mor. Glæder mig til at møde hende igen til træf i 2016.


DcH 

For 3 år siden blev jeg medlem af DcH Odder, og er blevet utrolig glad for den klub. Vi har et skønt område at træne i og et velfungerende solidt klubhus, hvor der altid er kaffe på kanden og nogen at tale med. 

Jeg træner rally lydighed med 2 af mine hunde, tager meget afsted til konkurrencer sammen med venner, og nyder i den grad alt det sociale det medfører. i 2013 var der ikke nok hjælpere til rally holdene, så jeg trådte til og hjalp på præholdet. Det er noget af det bedste jeg i mit liv har gjort, sikke meget det giver tilbage til mig selv. Kan absolut anbefale at give en hånd med i en hundeklub :)

TGU

Ja hvad er det? Det er DcH,s træner grund uddannelse, og den starter jeg på i morgen sammen med 2 venner fra klubben, og jeg glæder mig som et lille barn til at lære mere, jeg kan formidle videre til prærally holdet :)

Om TGU kan der læses her

Strikkeriet

I år går det ikke godt med at få strikket, hænderne er ikke så smidige mere, men strømper kan jeg da altid klare, det er ikke så tungt at sidde med i hænderne. Børnebørnene har fået ny forsyning og min egen beholding er ved at være fyldt godt op af dejlige varme strømper og sokker. 2 på en rundpind eller bare en enkelt på rundpind er min foretrukne strikkemåde. 



fredag den 28. august 2015

Gammel hund - stor personlighed

Jade født 25.1.2002

Jade inden jeg fik hende

Sådan så min lille Jade ud da jeg hentede hende en onsdag før påske et sted på Djursland hos Linette Rune, det var i året 2005. Hvordan årene før var gået for hende ved jeg ikke meget om, men hun er født hos Yvonne.

Jeg skrev den gang et brev til Sonja der var mig behjælpelig med at finde data på Jade, Sonja var den første griffon person der rakte hånden frem og hjalp. Siden er der kommet mange flere til med råd og vejledning, og min taknemmelighed er stor.

Herunder et par uddrag fra dette brev.

Kære Sonja

Tusind tak for dit brev med Jades anetavle og billede af hendes onkel Nikolai. Han var en flot lille fyr.

Jade havde lige fået en dødfødt hvalp, og hun havde betændelse i den ene af hendes store hævede brystvorter. Hun var tynd og virkede slap i muskulatur. Jeg var ved dyrlæge med hende samme dag som jeg købte hende. Onsdag den 23.3.2005. Jade fik penicillin og kom sig i løbet af et par uger. Derefter blev hun vaccineret, chipmærket, desværre med et forkert årstal for fødsels (2003) nu ved jeg at hun er født 25.1.2002, det vil jeg få rettet.

Jade og jeg gik lange ture i starten og ganske langsomt fik hun en bedre og bedre condition. Det samme, gjorde jeg J

Jade i kolonihaven med sin første uldne sweater, en sok der blev klippet huller i

Jade frøs meget, og suser også nu til solstrålerne hver gang hun ser en, er det generelt for racen, at de er kuldskære?
Jeg skyndte mig at skære huller i en af mine uldsokker i kolonien, den er hun glad for. Halen hænger dog stadig meget nedad og hun klæber meget til mig. Dette billede er fra den første uge jeg havde hende.
Jeg har ikke kunnet finde et lille halsbånd jeg synes passer hende, så hun går med kattesele. 
Jade gik aktiv ind i pasningen af de små hollandske dværge
Jade har nu taget på i vægt og vejer 3025 g. Hun er meget kræsen og det er en daglig kamp at finde godbidder til hende. Psykisk har hun forandret sig fra en meget trykket og bange hund, til en lille glad fræk sjæl. Det er dejligt, jeg er så ked og led ved at se hende komme krybende hen over jorden, hvis min stemme er lidt hård når jeg har kaldt hende tilbage.
Jade på jagt :)
Tiden i kolonihaven var gode for både Jade og jeg, og mange skønne minder har jeg derfra :)
Jade får varmen hos Sander
Årene er lige så stille gledet afsted og Jade er blevet gammel, fylder 14 år næste gang og eneste skavank er et lille hjerte der af og til er på overarbejde. Det får hun en lille blodtryks sænkende pille for og det har betydet gode aktive dage igen :) Jades piller er Fortekor 2,5 mg og hun kommer selv og beder om leverpostej kuglen hver morgen. 
Jade 2006


Jade 2007



Jade sammen med sin mor Black Beauty 2008

Jade 2009



Jade og Cilles far Jackson 2010


Jade 2011


Jade 2012


Jade 2013


Jade 2014 til hundeleg i Balle




Jade 2015 det bedste ved en år tur, er at få lov at snuse :)



Jeg håber på et par gode år mere med min lille øjesten Jade, hende skylder jeg min kærlighed til racen 





søndag den 19. juli 2015

Sommeren der kommer og går

Forvirrende sommer i år meget varm den ene dag og efterårs koldt den næste 😡 I aften ville jeg gerne have været til Ry Havnefest for at høre jazz, men gider ikke blive våd og kold. 

Det bliver i stedet til en længere travetur med trunten her, vi kan tage turen omkring fjerkrækolonien så hun kan få hilst på hønsene. 

Er ret forundret over hvor glad jeg er over at være tilbage i kolonien, glæder mig hver dag til lige at pusle om hønsene og rykke noget af alt det ukrudt op, der har rodfæstet sig i de år Ringo ikke ville vores hjælp. 


Leif har plantet både blomme og æbletræer og frugtbuske. Jeg har plantet flere sorter rabarber og sået ærter, håber duerne levner nogen til mig 😇

onsdag den 20. maj 2015

Rally lydighed


Denne lille trold, min og datterens skønne Griffon Belge Danegriffs Black Beauty har trænet rally lydighed med mig præcis 1 år i dag. Hvordan er det år så forløbet, tja hun fik meget træning den tid lille Cille var trådt af til barsel hos sin opdrætter Heidi Sol Vang. 5 måneders afsavn for både Cille og jeg, noget der den dag i dag påvirker hende. Det var noget æv og kommer aldrig til at gentage sig. Tilbage til Leia, den lille skønne prinsesse, hun betrådte græsset hos DcH Odder med stor forsigtighed, ja hun krøb nærmest i et med græsset når vi nærmere os andre hunde. Var udfarende og nervøs, men altid med en forsigtig logrende hale :)


Stille og roligt fik jeg hende i gang, vi har travet mange mange kilometer rundt i fri ved fod mellem de andre hunde. I dag er hun langt bedre end Cille til at holde sig til mig. Leia har fuldt fokus på mig, hvor Cille har et øje på mig og det andet skanner alt og alle. 


Tæppe og ro træning er IKKE nem med den lille Leai, hun gøer ikke, men hun græder når jeg forlader hende, vi er stadig kun på en tolerance på et par meter :(

Sit og bliv for pokker siddende er ved at være helt god. Nu kan vi 8 ud af 10 gange sit og gå rundt uden hun flytter sig :) Dæk er vi heller ikke gode venner med endnu, men stå begynder at være sikker. Hun er nu godt på vej min lille Leia trold. 

Hun har deltaget i sin første klub konkurrence og gjorde det sørme rigtig godt, fik meget ros for sin flydende gang på banen. 87 p ud af 100 fik hun, og jeg var stolt. 

Leia nyder nu at komme afsted til klubben, færdes mellem store som små hunde uden problemer, siger fra overfor fremmede hunde, men acceptere nu nye stille og roligt. 

Leia træner tirsdag formiddag på hygge rally holdet og tirsdag aften på familieholdet, hvor vi træner med store hunde og mange forskellige racer, den træning har været guld værd, Onsdag træner hun på rally holdet. 

Lørdag den 30.5 skal hun med til sit første landsstævne, er meget spændt hvordan hun tackler al den virak der er :) 




fredag den 4. april 2014

Ringtræning

I aftes var Cille og jeg afsted til vores allerførste ringtræning sammen.

Cille var bare så klar og fandt det utrolig skønt med alle de nye hunde der kunne hilses på, og tilmed en masse søde mennesker der gerne ville nuses af Cille. 

Vi var ret så´mange i aftes, men alle med venlige hunde, ikke et eneste tilfælde fra en udfarende hund, det var så skønt. Cille kom på bord 2 gange, så sagde jeg det var nok, kunne se 2. gang at halen ikke kom op og hun kiggede langt efter mig, så det kunne hun altså ikke lide, så den tager vi i små portioner. Hun gik så fint og stod flot, værre med mig der flere gange ramte ned i et hul på den ujævne bane, heldigvis havde jeg ankelstøvler på så ingen skade på den sarte fod. Næste gang håber vi banen er tromlet så den er fri for huller. 

Planen med min ringtræning, tja det er at kunne gå med Cille selv til et hyggeligt skue sammen med alle de andre søde Danegriffer der gerne vil samles. En stor udstilling, hvor der er så frygtelig meget på spil for mange, det bliver aldrig mig som deltager, som tilskuer jo det gør jeg gerne, synes ikke der er noget flottere end at se hund og hundefører i total samhørighed ringen rundt :)

Vi kom jo så i sele og flettet line ;) næste gang er vi korrekt udstyret Heidi Solvang har et lager af de rette liner og har en med til os :) 

Det så også ud til der var god tilgang de hvalpehold, unghundehold og familieholdet DKK starter op her i Odder. Det er dejligt, og jeg byder DKK velkommen i Odder 

torsdag den 3. april 2014

Jeg forsømmer min blog

men et eller andet sted er det vel ok at have så mange gøremål her i livet at man ikke når det hele :) Hvad skulle man så få tiden til at gå med en dag man keder sig :D

Siden sidst er der røget mange små hundetrøjer af pinden. Min strikkeopskrift er til fri download på www.griffoner.dk og passer til små hunde fra 3-7 kg.










Lidt til mig selv er det også blevet til :) Har strikket Arvingen og den bor jeg i, den er simpelthen så skøn, god plads til at røre sig i og strammer ikke nogen steder på lymfearmen. 


Børnebørnene har også fået varme sweatre. Sanders strikket i baby uld så den ikke kradser. 


Mandag, tirsdag, onsdag står den på rally træning og fra i aften er torsdag med på ugeprogrammet med ringtræning ved DKK med Cille. Vi er så heldige i min by at have så mange dejlige muligheder for at gå til træning med vores hunde, det sætter jeg stor pris på. 


Cille og jeg starter op med konkurrencer i påsken hvor vi deltager både lørdag og søndag på begynder rally i Skanderborg. Jeg føler vi er klar, ikke at jeg regner med vi bare lige suser igennem, nej vil meget gerne gå begynder rally 2 år før jeg slipper navlestrengen til Cille og håber på en oprykning til øvet hvor vi skal gå banen uden snor..... det frygter jeg ret så meget for hvad nu hvis Cille pigen liiiige ser noget meget interessant ude i horisonten??? Nå den tid den bekymring :D Jeg er så heldig at flere af mine holdkammerater efterfølgende også har meldt sig til Skanderborg, så vi skal en lille håndfuld afsted, jeg glæder mig så meget. 
Udstyret burde være på plads nu. Lang tids søgen efter et telt jeg selv kan magte, hvor Cille og jeg kan finde ly og slappe af endte i Sverige hvor jeg købte dette telt   


Har husket at købe en gummihammer, pløkoptager og skammelbord. Har også købt en ny festival stol der er mere behagelig at sidde i end den jeg har, men den suser rundt i en DHL bil, der ikke kunne finde ud af at http://www.campingudsalg.dk/ havde sendt min bestilling i 2 pakker. Jeg er tålmodig lidt endnu, men mandag starter jeg igen med at ringe og spørge om den er fundet :)