Den snart afsluttede uge har været begivenhedsrig på mange fronter, og nu trænger jeg til en pause :) Dagen i dag skal foregå i et roligt tempo afstukket af mig og kun mig.
Det har været vinterferie for børnebørnene og de ville gerne overnatte hos mormor i hendes lille hobby værelse. Det fik de da lov til, så hurra for folde madrasser og masser af ekstra puder og dyner. Der er udkæmpet krige og leget drabelige lege under tæpper og dyner, sjovt så det ud med lys skæret fra lampen under "slottet" :)
Ind i mellem var der også tid til stille leg med Sanders Ipad, henslængt på madrasserne.
Mine hunde har nydt dagene med masser af leg og nus og kæl
Drengene skrald grinte af den lille Cille da hun oplevede min robot støvsuger på arbejde for første gang :)
Der blev tid til et familiebesøg hos min kusine Anne i Vejle. Hun er nylig flyttet ind i en pragtfuld lys lejlighed, men en skøn beliggenhed. Tænk at kunne sidde i sit køkken og nyde morgenkaffe med fri udsigt til åbne marker :) Det blev så også dagen hvor jeg igen fik en telefonopringning fra manden på vejen hjem, at han var syg. Det var han, meget endda, så jeg fik fat i vagtlægen kørte ham til Horsens med 39.4 og rystende som et espeløv. Ventede 45 min fik en recept, hentede medicin på døgnapoteket, fik manden fragtet hjem i seng, og brugte natten frem og tilbage til sofaen og ind til manden for at tjekke op på ham. Det synes jeg ikke var særlig rart og betryggene, han fik det bare værre og værre, så jeg spurgte ham ikke om lov denne gang, ringede til vores egen læge der resolut indlagde ham, ud fra min beskrivelse af hvordan han havde det.
Leif er ingen udstyret med diverse drops og i intensiv antibiotika behandling, lå med 40.4 da jeg var nede ved ham i aftes. Jeg beder til de får indkredset hvad det er for en fæl baktusse der ikke vil forlade manden mins krop :)))
Sussi har lokket med mig til en strik komsammen hvor vi skal strikke en halsedisse i et spændenede flettet mønster. Se den her
Jeg har valgt garn fra mit lager, en bundfarve der er brun og strikket i ren uld Cosmo fra Mayflower, kontrastfarver er uldgarn fra Netto. I kan følge arbejdet her på bloggen eller på Charlotte Kaa's facebook side,
På og af pindene er der ikke kommet så meget denne uge
Sjalet strikker jeg stadig på, nu udstyret med de skønneste maske markører fremstillet af min søde kusine Lene.
Et par sokker mere str 31 er røget af rundpinden, strikket fra tåen og op. Jeg kommer til at elske at strikke sokker på denne måde :)
På rundpinden nu er et par sokker i Fabel strikkes til min dejlige hunde træner, Heidi Solvang
På strømpepinde er der strikket en lille bitte hundebluse
og af en rest bomuld, hæklet en lille bitte sele
De blev færdig samme dag :)
UFO'er tja stadig Sanders sweater hvor jeg mangler 1 ærme, og så mit sengetæppe fra 1975, det overvejer jeg at konvertere til køkkengardiner og forhæng til hobbyværelset. Ups hvordan kunne jeg dog glemme min skønne vintage bluse, den ligger også og kalder ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar