mandag den 5. november 2007

Solvangshundetræning


Igen en pragtfuld dag med det flotteste vejr. Det var solskin og naturen var så ubeskrivelig flot, fyldt med lys og røde farver. Selvom man ingen hund har, er det lease for sjælen at tage en tur i Randlev Mose og se sig omkring.


Men til dagens træning.


Det gik meget bedre dog er Carter er stadig lidt tilbageholdende, han villle gerne lege og forsøgte sig også et par gange, men efter at være jordet af et par hurtigt løbende terrier, opgav han og gik i stedet en runde rundt og hilste på hundeejerne. Desværre synes de jo han er så nuttet, så de kunne ikke lade være med at kæle for ham og stikke ham godbidder. Jeg garanterer at i næste frikvarter, stryger han runden rundt igen efter godbidder :)

Odin havde også en langt bedre dag, jeg bad Heidi om at fortælle de andre, at han altså havde brug for den ½ meter mere til sidemanden for at føle sig tryg, og det blev respekteret i søndags, ingen hund der kom fygende i en lang line bagfra for at hilse på Odin. Da vi mødte op var Molly mødt og da Odin opdagede hende så viftede hans lille krøllede hale sagte i vinden, og de snusede til hinanden både forfra og bagfra, et dejligt syn. Han (jeg) har stadig ikke styr på dæk, men ellers går det godt, han overvandt sig selv og sprang over forhindringer og op ad A, gik endda på hovedet i dækdyngen for at hitte godbidder. I frikvarteret blev han inviteret til leg af et par af de nye hunde, der endnu ikke ved han er en lille kryster, og tænk han gik ned på forbenene og viftede igen løs med halen. Det kommer, han er på vej til at slappe mere af og overlade ansvaret til andre.

Jade min elskede gamle tøs, hun var helt vild mens hun sad nede i bilen og ventede på det blev hendes tur, vi kunne høre hende oppe på bakken :) Da jeg hentede hende tonsede hun opad, så jeg var helt forpustet, hilste på alt og alle, opførte sig om var hun Carter :) Men lære nye tricks, niks du, det foregår på Jades præmisser, Sit, ok ja... hvis der er godt med godbidder, så kan jeg da godt sidde lidt tænker hun :) sit og bliv ja ja men når nu mor er så dum at vende ryggen til, så kravler jeg da lige lidt fremad.... kors hun var frustrende at arbejde med, og hun udstillede så sandelige alle de svagheder mor her har.


Vi, hundene og jeg har meget at lære endnu, men det er jo ikke så galt, når vi nu endelig har opdaget hvor givtigt det er at gå til hundetræning


Ingen kommentarer:

Send en kommentar