lørdag den 13. april 2013

Nok kulde... forår kom så i gang

Jade har alle antenner ude, hun savner forår, blomster og varme lige så meget som jeg gør. Hvor bliver varmen dog af.  Hver dag kommer min søde mand og siger " Nu kommer varmen altså Helen, jeg har selv set det på  tekst TV. Well  tekst TV er måske ikke så opdateret som at stikke snuden ud af vinduet vil Jade nok mene :) 


Vinteren er gået pænt hurtigt, jeg har deltaget i vintertræning hos både DCH Odder og Sannes Hundecenter i Hedensted, når jeg har været kørende. Det har været en kold omgang mange gange, men alligevel luksus  i forhold til før, hvor det foregik udendørs :) Vi har lært meget begge steder, og jeg føler vi kommer ud af stedet nu. Cille har nydt det og jeg har tålt det, er kommet gennem vinteren uden lungebetændelse.
I dag har Cille og jeg igen øvet tæt kontakt, og hun er ved at forstå det er TÆT :) Det kaster godbidder af til mig at træne sammen med kusine Lene :) hun kan nogen ting hende Lene og deler gerne ud af sin viden. 

Liva svømmer jeg stadig med hos www.luksushunden.dk flere gange om ugen, og hun har følgeskab af Leia der er blevet vild med vandet og svømmer hurtigt og længe nu :) 


Der er strikket mange hundetrøjer og sokker i vinterens løb, men lige pt driller gigten i hænderne, så der strikkes ikke så meget og så længe, men der er en sommerkjole på pinden til mig selv, og der ligger en slipover til Bastian og venter på der strikkes kanter. 



Min elskede gamle Bernina Minimatic 810 stod af i løbet af vinteren, jeg var grædefærdig for den har bare syet gennem alt selv tykke cowboybuksers sammensyninger :). Smide den ud har jeg ikke gjort, skilt den af og renset og smurt, men har ikke fået liv i den endnu, men jeg giver ikke op. Måske min datter og mand er ved at være træt af at se mig tude over den gamle symaskine ;) en dag kom de hjem fra loppemarked med en gammel Bernina Minimatic 707 fra 1960'erne, den rensede jeg, smurte og den syr perfekt, så hvad symaskine angår er jeg godt kørende igen :) og Odin og Carter mangler ikke længere boybands. 

Begge mine børn er flyttet i løbet af det sidste halve år, det har trukket søm ud hos den gamle her, men det er blevet rigtig godt for dem. Sjovt var det at gøre i stand sammen med datteren og børnebørnene :)


Dagen i dag er gået med at pille i mine pelargonier, de længes også efter sol og sommer, glæder mig til det ser sådan her ud i min have :)




2 kommentarer:

  1. iiih altså hvor skal vi to have en snak om de der pelargonier!!! jeg bruger en mindre formue hver år på at købe specielle slags, med og uden duft og i de skønneste farver og hver vinter dør de en langsom og pinefuld (for mig) død :(
    Også her glæder vi os til foråret rigtig kommer :)
    og mange tak for de gode og dejlige timer jeg har nydt i dit selskab i løbet af vinteren, jeg håber på flere i løbet af året både på træningsbanen og i mere private selskaber :)

    SvarSlet
  2. Vi tager en snak om pelargonier og jeg laver stiklinger til dig :)

    SvarSlet