...og sikke en dejlig måned der ligger forude og venter på at blive godt brugt
Det er også den tid på året hvor jeg går lidt i hi, det er ofte koldt og blæsende udenfor, ikke et vejr jeg trives bedst i. Hvad laver man så, når man går i hi, jo jeg funderer over året der snart er gået, rydder op i gemmerne, strikker, lytter til musik, nyder min fjersamling, og træner med mine hunde.
Hundene
Hundene betyder så meget for mit sociale liv, de trækker mig ud af døren selv på en grå og kold dag. Rally lydighed er blevet mit et og alt, jeg træner på livet løs med lille Cille, så meget at hun er træt, når vi lander hjemme igen fra en træning. Vi træner hos DCH i Odder fast, også her i vinter, hvor vi er så heldige at være rykket indendøre i en ridehal. Derudover har vi trænet hos Viv Raundorf, se hendes hjemmeside her og vi håber så meget der er plads til os til foråret :D
Vores basis træning har vi fået hos Sanne Ammitzbøll i Hedensted og der var vi super glade for at være, men armen fik det skidt hvergang efter den lange køretur :(
Jeg har trænet med mine hunde siden jeg fik Odin i 2005, for ham var det enten et goddag til hundehimlen eller træning, og på det tidspunkt var hvad jeg kunne finde en annonce i lokalavisen om god positiv træning hos Heidi Solvang Jeg glemmer aldrig hendes ord i telefonen. "Hvis din lille hund kan kigge over græsset, vil jeg gerne hjælpe dig." Det kunne han heldigvis og det reddede hans liv og gjorde mig lykkelig, jeg har i dag en sød lille hundedreng der kan være med ude i livet, og jeg fik en god ven i Heidi, en ven jeg daglig sætter stor pris på :)
Da træningen hos Solvangshunde blev indstillet grundet sygdom, var gode råd dyre, men der trådte min kusine Lene Østergård Hansen i aktion og fik Cille og jeg med på hvalpehold i Sannes Hundecenter, og der blev kimen lagt til Rally, det er jeg så taknemmelig for, husker Lenes ord " Velkommen i min verden" og nu er mig, der kan sige det samme til Lene, da hun er blevet totalt indfanget af min lille races væsen og mine griffon venners dejlige varme og rummelighed :) Lene har min Cilles kuldsøster, og ses her med sin dejlige hund Diva på armen :) I dag er der kommet yderligere flere griffer i Lenes hjem, og jeg er sikker på der kommer flere med årene ;)
Rally træning i DCH har givet en masse gode oplevelser og mange dejlige nye bekendtskaber, der absolut skal dyrkes :)
Fjerene
I sidste uge lå der en kuvert til mig i posten sagde manden i mit liv, jeg tænkte nå det er nok endnu en personlig reklame, min post kommer nemlig normalt elektronisk, men nej det var den dejligste overraskelse fra Theis fra Frimærkebutikken her er mange timers pillearbejde for mig, og jeg glæder mig vildt til at komme i gang med det. Livet er da skønt ikke :D
Strikketøj
Jeg får strikket en del hundetrøjer, om aftenen når jeg sidder foran fjernsynet og ser tv serier på netflix, åh hvor jeg dog elsker mit Netflix :) Jeg strikker til andre på bestilling, jeg har druknet mine egne små i sweatre :) Strømper kommer også på rundpinden fra tid til anden, man kan jo ikke undvære de hjemmestrikkede om vinteren.
God december måned til alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar