fredag den 24. februar 2012

Sol kom hid

I dag har solen igen skinnet ind imellem blæsevejret. Hver gang har jeg skyndt mig ud på småture med hundene, og hvor vi nyder det.


Min dejlige sti lige udenfor min hovedør. Langs stien er der nu store klatter af erantis og vintergækker, men desværre også klatter af hundelorte. Hvor er det beskæmmende at skulle se det gang på gang, der er en hæk på den ene side og mark på den anden, hvis man ikke gider samle op efter sin hund, er det mindste man kan gøre da at lære den at sætte sig ved kanten af stien. Uf det gør mig gal i skralden. 


Carter nyder at komme med på en alene tur, og jeg nyder også at have ham alene. Han er nemlig en danser, forstået på den måde at han føjter fra den ene side til den anden, og frem og tilbage. De gange han har fået snørret mig ind i flexlinjen ;). Det har givet nogen hudafskrabninger, når det har resulteret i at jeg er faldet. 



Sådan ser vores legeplads ud lige nu, der er fældet en masse træer og plantet nyt. Det bliver godt engang, men lige nu er det et morads af mudder. Det mudder vil mine hunde altid drikke af, forstår det bare ikke, der er altid frisk vand derhjemme, men en mudderpøl eller vandpyt, den synes de bare er lækker. :(


Hvad mine også synes er lækker er bagt lungebidder, mit hus duftede i går af jeg ved ikke hvad :) Nu er der godbidder og trænings bidder til laaang tid. 


Af pindene er der ikke kommet noget de sidste dage, men jeg er nu på det sidste nøgle garn i sjalet, så det får snart ende. 




Bykaae's strik i fælleskab S.I.FS skrider frem, jeg er ved at hitte ud af det, og glæder mig til næste del. 


Nyt på pindene er endnu et par sokker, elsker bare 2 på 1 pind




Ingen kommentarer:

Send en kommentar