søndag den 2. december 2007

Uh det var koldt og vådt i dag

Uh det var koldt og vådt i dag, selvom jeg var pakket godt ind, så frøs jeg noget så læsteligt.
Træningen gik godt, Carter var meget lydhør i dag, og jeg kunne mærke fremskridt ved samtlige øvelser. Han er ikke så dygtig som sin far, men meget mere omgængelig sammen med de andre hunde.
Odin er dygtig og meget opmærksom på hvad jeg foretager mig, og det er når jeg er uopmærksom at han siger fra, når de andre hunde kommer for tæt på. Han er dog bedre, og lod ved omgængelighedsøvelsen Søren røre ham og løfte hans ben. Søren havde altså nogen meget saftige pølsebidder med, og dem havde Odin fået en forsmag på, da der faldt 2 ud af Sørens lomme :)

Jade ja hun røg igen med fuld speed op over bakken og dirrede af iver. Senere var det ikke iver hun dirrede af, men kulden. Jeg havde en hundetrøje i tasken, så den fik hun over regndækkenet, og der gik ikke længe inden hun var ivrig igen. Hun hader bare at fryse, og hvem gør ikke det.
Gismo ja han var jo hjemme, og hyggede sig ved brændeovnen.
Alt i alt igen en dejlig søndag sammen med hundene

Ingen kommentarer:

Send en kommentar