søndag den 1. december 2013

December er sat i gang

...og sikke en dejlig måned der ligger forude og venter på at blive godt brugt 

Det er også den tid på året hvor jeg går lidt i hi, det er ofte koldt og blæsende udenfor, ikke et vejr jeg trives bedst i. Hvad laver man så, når man går i hi, jo jeg funderer over året der snart er gået, rydder op i gemmerne, strikker, lytter til musik, nyder min fjersamling, og træner med mine hunde. 

Hundene

Hundene betyder så meget for mit sociale liv, de trækker mig ud af døren selv på en grå og kold dag. Rally lydighed er blevet mit et og alt, jeg træner på livet løs med lille Cille, så meget at hun er træt, når vi lander hjemme igen fra en træning. Vi træner hos DCH i Odder fast, også her i vinter, hvor vi er så heldige at være rykket indendøre i en ridehal. Derudover har vi trænet hos Viv Raundorf, se hendes hjemmeside her  og vi håber så meget der er plads til os til foråret :D 

Vores basis træning har vi fået hos Sanne Ammitzbøll i Hedensted og der var vi super glade for at være, men armen fik det skidt hvergang efter den lange køretur :( 

Jeg har trænet med mine hunde siden jeg fik Odin i 2005, for ham var det enten et goddag til hundehimlen eller træning, og på det tidspunkt var hvad jeg kunne finde en annonce i lokalavisen om god positiv træning hos Heidi Solvang Jeg glemmer aldrig hendes ord i telefonen. "Hvis din lille hund kan kigge over græsset, vil jeg gerne hjælpe dig." Det kunne han heldigvis og det reddede hans liv og gjorde mig lykkelig, jeg har i dag en sød lille hundedreng der kan være med ude i livet, og jeg fik en god ven i Heidi, en ven jeg daglig sætter stor pris på :) 

Da træningen hos Solvangshunde blev indstillet grundet sygdom, var gode råd dyre, men der trådte min kusine Lene Østergård Hansen i aktion og fik Cille og jeg med på hvalpehold i Sannes Hundecenter, og der blev kimen lagt til Rally, det er jeg så taknemmelig for, husker Lenes ord " Velkommen i min verden" og nu er mig, der kan sige det samme til Lene, da hun er blevet totalt indfanget af min lille races væsen og mine griffon venners dejlige varme og rummelighed :) Lene har min Cilles kuldsøster, og ses her med sin dejlige hund Diva på armen :) I dag er der kommet yderligere flere griffer i Lenes hjem, og jeg er sikker på der kommer flere med årene ;) 

Rally træning i DCH har givet en masse gode oplevelser og mange dejlige nye bekendtskaber, der absolut skal dyrkes :) 

Fjerene


I sidste uge lå der en kuvert til mig i posten sagde manden i mit liv, jeg tænkte nå det er nok endnu en personlig reklame, min post kommer nemlig normalt elektronisk, men nej det var den dejligste overraskelse fra Theis fra Frimærkebutikken her er mange timers pillearbejde for mig, og jeg glæder mig vildt til at komme i gang med det. Livet er da skønt ikke :D 

Strikketøj


Jeg får strikket en del hundetrøjer, om aftenen når jeg sidder foran fjernsynet og ser tv serier på netflix, åh hvor jeg dog elsker mit Netflix :) Jeg strikker til andre på bestilling, jeg har druknet mine egne små i sweatre :) Strømper kommer også på rundpinden fra tid til anden, man kan jo ikke undvære de hjemmestrikkede om vinteren. 

God december måned til alle 



mandag den 18. november 2013

Hundetrøjer

Det er ved at være koldt udenfor :)

Strikkepindene klirrer og der hygges med varm hyldebær, tv serier og et par hunde på skødet, hurra for rundpinden, ingen hunde der får en strikkepind i øjet her :) 

Jeg har forkælet mig selv med denne bog, den er simpelthen så god :) 


foreløbig er der kommet disse hundetrøjer ud af bogen 


Marius mønstret vender jeg dog tilbage til igen og igen, elsker det bare :)


Strikning er skidt for min lymfearm, men har lært at strikke med pauser og bruge rundpind altid, så det går heldigvis. Det er sundt for hjernen at strikke, alt andet lukkes ude når jeg sidder og kigger tv og skal huske mønster og ret og vrang, man er så dejlig træt når det er sengetid og hovedet er tømt for tanker og klar til hvile. 

mandag den 15. april 2013

Monday Monday

Elsker mandage, en frisk ny uge er forude :) I dag har den gamle Mama and Papas melodi Monday Monday bare kørt rundt i knolden på mig

 Mama and Papas - Monday Monday

Det har været en god mandag :) Hundesvømning hvor de 2 små griffoner igen svømmede derud af, Leia er helt fantastisk i vandet nu, og har trukket Liva med op i fart, Liva svømmer nu rask væk 20 bane længder inden jeg siger stop.


Dagen har også budt på udtynding i de overvintrende pelargonier, datteren har fået plads til at tage en pæn stak med hjem :) Glæder mig så meget til at se de første små mini pelargonier få blomst og springe ud. Gamle cd'er er smidt ud og skuffemøblet de var i, er endt oppe ved Sussi, men tænk der fandt jeg min gamle pakke med frø fra Ørkenens Rose, de skal da såes i morgen :) 


Sønnens bil er færdig og vi kigger efter nyt driftsikker køretøj til ham, er spændt på hvor vi ender, drøm og økonomi skal jo gå op i en højere enighed. Må dog sige da jeg så en bil der hed Adam fra Opel, da var jeg solgt, kors den var lækker, men desværre for dyr. 
Elsker udsigten fra træningspladsen


Cille og jeg træner stadig TÆT kontakt, og hvor er det bare fantastisk når man ser det faktisk virker at træne lidt ekstra hver dag :))) Leg skal der nu også være plads til, så jeg fyldte bilen med Carter, Odin og Cille og drog til hundeleg hos Heidi. Hvor var det dejligt, Cille fik fræset af, hun er stadig et legebarn, selvom hun snart burde være en voksen adstadig damehund :) Carter gik også flere gange i legebuk og legede med flere af de små griffer, ikke de andre racer. næh nej det er kun griffer der dur. Odin derimod var en rigtig mavesur herre, der satte flere af de små på plads, til det blev nok for mig, så blev han sat i bilen. 

Smukke frække Cille 







lørdag den 13. april 2013

Nok kulde... forår kom så i gang

Jade har alle antenner ude, hun savner forår, blomster og varme lige så meget som jeg gør. Hvor bliver varmen dog af.  Hver dag kommer min søde mand og siger " Nu kommer varmen altså Helen, jeg har selv set det på  tekst TV. Well  tekst TV er måske ikke så opdateret som at stikke snuden ud af vinduet vil Jade nok mene :) 


Vinteren er gået pænt hurtigt, jeg har deltaget i vintertræning hos både DCH Odder og Sannes Hundecenter i Hedensted, når jeg har været kørende. Det har været en kold omgang mange gange, men alligevel luksus  i forhold til før, hvor det foregik udendørs :) Vi har lært meget begge steder, og jeg føler vi kommer ud af stedet nu. Cille har nydt det og jeg har tålt det, er kommet gennem vinteren uden lungebetændelse.
I dag har Cille og jeg igen øvet tæt kontakt, og hun er ved at forstå det er TÆT :) Det kaster godbidder af til mig at træne sammen med kusine Lene :) hun kan nogen ting hende Lene og deler gerne ud af sin viden. 

Liva svømmer jeg stadig med hos www.luksushunden.dk flere gange om ugen, og hun har følgeskab af Leia der er blevet vild med vandet og svømmer hurtigt og længe nu :) 


Der er strikket mange hundetrøjer og sokker i vinterens løb, men lige pt driller gigten i hænderne, så der strikkes ikke så meget og så længe, men der er en sommerkjole på pinden til mig selv, og der ligger en slipover til Bastian og venter på der strikkes kanter. 



Min elskede gamle Bernina Minimatic 810 stod af i løbet af vinteren, jeg var grædefærdig for den har bare syet gennem alt selv tykke cowboybuksers sammensyninger :). Smide den ud har jeg ikke gjort, skilt den af og renset og smurt, men har ikke fået liv i den endnu, men jeg giver ikke op. Måske min datter og mand er ved at være træt af at se mig tude over den gamle symaskine ;) en dag kom de hjem fra loppemarked med en gammel Bernina Minimatic 707 fra 1960'erne, den rensede jeg, smurte og den syr perfekt, så hvad symaskine angår er jeg godt kørende igen :) og Odin og Carter mangler ikke længere boybands. 

Begge mine børn er flyttet i løbet af det sidste halve år, det har trukket søm ud hos den gamle her, men det er blevet rigtig godt for dem. Sjovt var det at gøre i stand sammen med datteren og børnebørnene :)


Dagen i dag er gået med at pille i mine pelargonier, de længes også efter sol og sommer, glæder mig til det ser sådan her ud i min have :)