onsdag den 5. september 2012

Danmarks Mester

En Dansk Mester udi hjemstavnsfilateli bor jeg nu sammen med :) Heldigvis er det den samme skønne mand jeg har delt livet med siden 1974, og hvilket spændende liv har det ikke været..

Kæmpe tillykke min ven, du har om nogen fortjent den hæder :) 

Samlingen blev bedømt sidste weekend på en udstilling i Ry, hvor klubben fejrede sit 25 års jubilæum. Lørdag aften var der palmares, hvor min mand havde inviteret mig med, dejlig mad og godt selskab, gjorde denne aften til noget ganske særligt :) 


Rart at udstillingen er overstået, og Ørnen er ude fra hulen igen, der har gået mange mange timer med at sætter samlingen op. Timer hvor døren helst skulle være lukket så der var ro i resten af huset ;)

Cille er ved at lukke ned for sin første løbetid, så hun kom med i svømmehallen i mandags. Til stor fryd for Liva, der er blevet ret så begejstret for sin yngre bofælle. Endelig en der bare vil lege :) Liva svømmede 16 baner på en halv time, og Cille 10 eller 11, kan ikke lige huske hvad kuglerammen stod på. Liva bliver bedre og bedre til at bruge sit venstre ben når hun svømmer, og efter et par måneders svømning har det højre fået det meget bedre, hun retter sig op når hun går og benet fungerer flot. 



Svømningen holder pause mens der tættes vinduer og males om i svømmehallen, men vi kommer snart igen, for fødselsdagspengene er der indkøbt 1 stk kvartals kort til svømme så meget du vil :))))

Strikkepindene klirrer lystigt om aftenen, mens den ene episode efter den anden af SOA glider over skærmen. 6 vaskeklude og en dejlig hue har jeg fået strikket. Det bliver jo snart koldt om ørerne når jeg er ude med hundene ;). Jeg har også været på garnindkøb hos Vibsen, et dejligt nyt projekt er i gang men drops garnet Big Delight 100 % uld og blød som en babynumse. Jeg strikker dette sæt i nogen dejlige blå og brune farver  




Ingen er vist i tvivl om at jeg elsker at komme afsted med mine hunde :) og den sidste tid med Cille i løbetid har begrænset det en hel del. I tirsdag deltog vi i træning igen hos Sannes Hundecenter i Hedensted, og det gik godt, Cille er en dejlig hund at træne med. Jeg blev gjort opmærksom på af min kusine Lene Østergaard Hansen, at der ikke bliver en ren rally hold hos Sanne, æv æv, men vores skønne og dygtige træner sagde der blev et hold som det vi gik på nu, så jeg fortsætter med at køre til Hedensted også i vinter. Det er noget ganske særligt at træne sammen med 2 andre griffer og så ejet af familien:) i går fik jeg syn for sagen for hvor hurtig Bumle kommer op i fart, han er som en raket og fyger afsted langs jorden, tak spids han er hurtig... 

Hvor heldig har man så lige lov at være :))))) skrev en mail til DCH i Odder for at genoptage mit medlemskab og starte med Cille på et rally hold når der engang var plads...den plads var der nu på et præ hold, så i morgen drager jeg af med Cille til hendes første træningstime ved DCH. 

Dagen i dag, tja Cille og jeg har klikker trænet, og drenge hundene har været på gåtur, men der blæste godt nok en strid vind, så de gik direkte ud i køkken kurven og puttede sig. Der er sket forandringer efter kastraktionen, Odin er mere legesyg og Carter mere rolig, men han er dog stadig et mega stabil vækkeur kl 7.00 hver morgen. 











mandag den 27. august 2012

....vi starter en ny uge :)

Forude venter en helt ny uge, og den skal fyldes op med positive ting og tanker. Bagude lukker jeg en uge af hvor alt for meget er sket på alt for kort tid...Ro på siger jeg tit til mig selv, men sjældent lykkedes det, har en aktiv familie og en lille hundeflok der forventer, mor her klarer det hele. Det gør jeg ikke i samme tempo mere, men sammen kan vi klare alt :))))

Sussi får fortsat breve fra det kommunale væsen, der er sort snak og ikke tager højde for gældende lovgivning og principafgørelser. Det ryster en gammel kone som mig, den måde man tackler en stress- og nu også depressionsramt borger på.

De har behov for ROOOOOOO, fat det dog, de har ikke behov for at skulle forholde sig til et væld af personer, der taler og skriver sort.

Datteren min, da hun var 5 mdr og en lille glad trold :)

Weekenden forsvandt i regn og atter regn, men drengene var ligeglade da først de kom ud af døren i deres gummistøvler og regntøj. Sammen med mormor her drog vi til indvielse af den renoverede legeplads i skoleparken :) Vi fik store pølser, masser af pølsebrød, kaffe og sodavand og en masse snak med de andre beboere.


Mine herlige børnebørn :)

Jeg har forsøgt mig udi at hækle fancy grydelapper, men måtte opgive, det kunne den dumme lymfearm ikke klare. Strikke kan den heldigvis holde til, på rundpind altså :) Er igen i gang med et sjal, denne gang i et Kauni garn, og det tegner til at blive rigtig flot, når jeg selv skal sige det ;)

Dagen i dag startede med en tur i www.luksushunden.dk hvor jeg havde taget både Jade og Liva med til en mor datter svømmetime, i den tro at Jade nok kunne tage et par baner, mens Liva bare svømmede derud af. Sådan kom det ikke til at gå :) Jade var tydeligt glad for at komme op i vandet, og hun svømmede faktisk fra Liva et par gange. 11 baner tog Liva og 10 til gamle Jade, jeg er så stolt af den gamle hundepige :) 

Jade starter på en noget sjov måde, hun drejer lige en gang om sig selv og spurter så afsted i vandet, og det foregår som brystsvømning :0) bagbenene bruger hun ikke meget. 






Et skønt syn for mig, mor og datter elsker bare mine små sorte petiter :)

I morgen står den på hundetræning i Hedensted om Cille ellers ikke stadig er for meget i løb. nu ser vi, vi skal ikke ned og være et forstyrrende og stressende element for de stakkels hanhunde :) men I guder hvor jeg dog savner at komme afsted. 





torsdag den 23. august 2012

Fælles hundesvømning

I går aftes var vi en lille skare af griffon ejere der havde sat hinanden stævne hos www.luksushunden.dk til en fælles svømmeaften, men efterfølgende samværd om kaffebordet, mens hundene fik leget.



En god aften hvor flere af grifferne var i vandet for første gang, men alle ført af en blid og kyndig hånd ved svømmehallens ejer Henriette Linde



Her er det Diva der føres stille og roligt fremad i bassinet, mens Liva svømmer forbi

Mens nogen var i vandet, stiftede andre bekendskab med bruseren og rampen


Jade, Liva og Leia tager sig en lille pause 

Lene med en våd Diva i armene, og Giggs der beder til det snart er hans tur :)

Lua lokkes op af rampen med skønne lungeguffer :)
Vel oppe skal der lige lidt instrukser til, så første besøg i vandet bliver en god oplevelse
Skuler man lidt til fotografen ;) ja hvad er det dog jeg har lokket Lua med på :) det er godt at være i sikkerhed hos Moar :0)

Liva var ligeglad med alt det virak omkring hende, hun svømmede bare 10 bane længder :)

Prinsesse Leia i vandet, godt far ikke var med og så panikken lyse ud af hendes øjne ;) 

Det lykkedes, med ført hånd føres Leia frem til at selv at tage nogen svømmetag, inden der var fast grund under poterne. 
men mormor var ikke i kridthuset ;)

En efter en kom hundene i og det foregik med ro på :) Molly kigger efter mor Heidi der er ved at sætte Hidsig i vandet :) I baggrunden lokkes Giggs og Bumle op af rampen




Diva svømmer



og Liva drøner forbi dem alle :D



Jade sendes afsted af Sussi, svømmer skævt og er ved at panikke, godt med en svømmevest med håndtag :)


Jade under vandet



så lykkedes det Lua tager sine første svømmetag :)



Lille Diva vil allerhelst bare putte sig ind til Henriette :)

Vi er bare tændt til samles igen og svømme med grifferne :)








torsdag den 16. august 2012

Ro på :)

Ah Mozart rinder ud fra højtalerne, hundedrengene er godt over deres kastraktion, og er rolige og ikke så nemme at bringe op i det røde felt mere. Hvilken lease det er jubiiiii.



Har i flere år gået og tygget på kastraktion eller ej, men med Cille i huset var det livsnødvendig. Den lille dame har fundet ud af, at en kontorstol kan køre, og så skubber man da bare den ud fra skrivebordet, hopper op på den, videre op på bordet og vupti man kan springe over dørspærren :(

Ugen der snart er gået har budt på en meget stor begivenhed :) Mit yngste barnebarn er startet i 0. klasse. 


Han var så spændt og kunne ikke komme hurtigt nok i skole, mon det holder fremover? mormor tvivler
Glad er den lille fyr for skolen, nye kammerater og ikke mindst sin helt egen Ipad. Mormor er noget bekymret  over at hun allerede den første gang hun afhentede, kunne kalde ham ned fra det højeste tag overhovedet ude på legepladsen. Selvfølgelig havde han slået følgeskab med 2 noget ældre kammerater og slæbt et bord bænkesæt over så de kunne kravle op.... kors han ligner sin mor og vil få skrammer. 

Liva fortsætter med at svømme derud af og vi lægger en ekstra bane på hvergang :) Nu har vi taget den første række af kuglerammen, 10 baner. Hun er bare noget helt for sig selv den lille hund og er vild med at komme ud til Henriette og svømme. 


Ikke at forglemme så står min sommerfuglebusk i fuld floor, og mine pelargonier har det ok trods den våde sommer, og der strikkes stadig sjaler og strømper :)





Alt i alt en god uge hvor jeg har fået en del fra hånden og trænet med Cille på skateboard, vi er ved at være der :) 

Første forsøg ses her :)



Nu glæder jeg mig til weekenden, hvor Cille og jeg skal træne fremad sendelse :) jeg skal strikke og se SOA og ud og trave lange ture i mine fine nye sandaler, mens manden sætter frimærker op til en kommende udstilling, der kan i den anledning flyde ikke så pæne gloser ud fra Ørnens rede, og så fortrækker jeg og hundene :) Glæder mig til at se samlingen sat op i rammerne, han gør det godt  manden min :) ups ikke glemme min nye passion familiens oprydning af gemte sager og salg af samme, det kan følges her 


God Weekend til alle :)





onsdag den 1. august 2012

Liva svømmer og svømmer

Henriette fra Enggårdens Hundecenter har sendt mig sine film klip af denne uges svømning, hvor Liva havde fået et større bånd om det dårligste ben. Nu er det for mig helt tydeligt at det virker, benet køre bedre i takt med det højre og arbejder dybere i vandet :)









tirsdag den 31. juli 2012

Minitræf hos Heidi


Et udpluk af glade hunde fra en helt fantastisk dag, hvor jeg have mine 3 tøser med, Jade, Liva og Cille.

Liva plejer ikke at deltage i sådanne fysisk krævende begivenheder, men hun er stærkere og har fået en mærkbar bedre fysik af at svømme, så jeg tog en dyb indånding og greb hende på vej ud af døren og satte hende ind i bilen. :) Godt for det, for hvor var det tydeligt at hun nød det og havde en god dag. 

Cille lægger krop til en gang trimning med en super kniv, Heidi lægger ører til, mens Astrid viser hvordan vi gør  :) Både Heidi og jeg har anskaffet os de fantastiske knive. Tak Astrid, det er så dejligt når en erfaren og dygtig opdrætter lærer fra sig. 


Liva på skødet af Rita Arndt, det var et glædeligt gensyn med både Rita og Ilan, den sidste Leo Belgicus hund i Danmark. Rita fortalte hvorfor han kom til at hedde Ilan, og det var en rørende historie.
Ilan og Bumle hilser på hinanden
Danegriff High Speed In Black i et sjældent roligt øjeblik i sikkerhed på skødet af mor, måske fordi hun ikke ville under trimme kniven igen ;)

Rita Arndt med Leo Belgicus In the Line of Ilan her 8 år gammel, jeg er så vild med den hund, han har et aldeles pragtfuldt sind og i mine øjne en utrolig smuk ældre herre :)



Dagen byd på både sol og regn, men vi hyggede os lige meget hvor, og der blev snakket hund, hund, hund og atter hund :)
Astrid Krogs lille petit :) et lille "hjertebarn" som min Liva og Heidis Mirakelvip :) har vi ikke alle en krog i hjertet til disse små skabninger? jeg tror det :)
Et lille udpluk af de glade hunde, og for mig et sjældent syn at se 4 b/t griffon belge samlet

Det er ikke nemt at fotografere når der altid lige er en hund er skal nusse :)

Liva, var med hele vejen, både i stille leg som i fuld galop, og når man nu kan sætte fra med højre bagven så går det faktisk stærkt. 
Kenneth har hænderne fulde :) Lille Diva var hurtig til at finde sin "gamle" far og hilse på. Igen og igen oplever jeg hvordan gamle hvalpe kommer "hjem" og kan genkende deres opdrættere. 

Fotos er taget af Kenneth, Sussi, Lene, Astrid og jeg


mandag den 30. juli 2012

Liva og Molly svømmer

I dag var Heidi og Molly med til svømning. Sikke en flot debut for Molly, hun gik til opgaven med mod og gejst :) så længe altså hendes moar var synlig :D

Molly startede op med Henriette i vandet, og Heidi for enden til at modtage, og hun startede med halve baner, og hun gjorde det uden svømmevest.

Det klarede hun flot, mener det var 5  gange hun svømmede afsted, inden Heidi sagde stop, nu kunne Molly ikke klare mere for i dag. På vej hjem blev der også trukket store torsk i land hos Molly, hun snorksov i bilen efter få minutters kørsel.



Heidi tog denne film af Liva, der i dag fik et lidt større bånd om benet. Liva svømmede 8-9 gange i dag og var også pænt træt bagefter :)



søndag den 29. juli 2012

Familie historie

Min datter Sussi Ørndorf er på et par ferie dage i København i disse dage, og i der har hun besøgt Bente Ørndorfs mindesten, hvilket gjorde mig glad. Det er rart når yngste generation interessere sig for familiens fortid.



Bente Ørndorf var Sussis Faster, og hun blev dræbt da englænderne ved et tragisk uheld lod bomber falde over Den Franske Skole.86 børn og 18 voksne omkom. Planen var at  bombe Shellhuset, der var Gestapos hovedkvarter, men et af flyene ramte en lysmast og styrtede ned umiddelbart ved siden af Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende fly så røgen fra flyet og troede, at det var målet, og kastede deres bomber og ramte skolen.

Hør og se en beretning fra en af eleverne her




Shellhuset var målet




En lille film fra Vimeo kan ses her 



Uwe Brodersen fra hjemmesiden www.Dengang.dk har følgende fakta omkring bombningen




lørdag den 28. juli 2012

Feriedage :)

Jeg har bestemt mig for at afholde nogen feriedage i ugen der gik og et par mere i næste uge :) Ferie for mig er tid og ro til at fordybe mig i en god bog. Vejret har været med mig, så jeg har tilbragt mange timer med hundene omkring mig, et skyggefuldt sted på en liggestol i haven :)

Jeg har fået læst Aldrig mere fri af Sara Blædel, Hypnotisøren af Lars Kepler og vil igang med Kontrakten også af Lars Kepler.

På hundesiden har Cille været med på en laaang gåtur ind til dyrlægen og hjem igen, og det klarede hun i fin stil, nu er der bestilt tid til det årlige dyrlæge tjek :)

Træningsstart

Elsebeth  viser mig lige spandeøvelsen igen igen, den har  jeg dælme  noget svært ved at få ind. 

Cille er startet efter sommerferien hos Sannes Hundecenter igen, og var rigtig glad for at se Elsbeth igen :) Skønt var det også at mødes med kusine Lene og Cilles kuldsøster Diva, og de trænede fint på samme hold uden at lave de store forstyrrelser.
Cille efter Diva


Svømning

Lille Liva fortsætter med at svømme en gang om ugen hos www.luksushunden.dk og også hun viser stor glæde ved at se sin instruktør :) herligt med glade hunde. Denne gang fik Liva en lille balast på det venstre ben i forsøget på at få hende til at bruge det noget bedre, og jeg synes det virker som hun strækker benet en smule længere ned i vandet med bånd omkring.



Carter var med som ledsager denne gang, og han trækker faktisk også det venstre ben op under sig når han svømmer, og hans ben skulle der ikke være noget galt med, det var hans forpote han brækkede som lille.

Forstår ikke helt det her, men nu må vi se hvad dyrlægen siger, de får besked på at tjekke hans knæ igen :)

Hundelegetime


Endelig kom vi afsted igen, var helt bange for at jeg heller ikke denne torsdag kunne komme afsted, da Sussi's bil står her med hængende lydpot og hun er kørende i vores denne uge. Det var herligt at møde en gammel holdkammerat og få en god lang snak, men Odin, Connie og Cille dryssede rundt i varmen og hyggede sig med en masse andre hunde.

mandag den 23. juli 2012

I have a farm

ikke i Afrika, men på nettet :) Jeg spiller farmville som flere millioner andre brugere verden over, og jeg elsker det.
Har af den vej fået venner jeg taler med dagligt, og som holder øje med om jeg er online eller ej.

På min farm startede jeg for 3 år siden med få felter jeg skulle dyrke, ikke at jeg fattede ret meget og visne blev mine marker ret tit :(
Facebook er et fantastisk sted og hurtigt kom der små grupper af spillere der arbejde sammen og lærte fra sig, der igennem fik jeg lært meget om social spil, og fik styr på mine marker


3 år er nu gået og mange af mine medspillere fra den gang er væk, men nye er kommet til :) Jeg spiller i dag med dejlige mennesker fra hele verden og kan logge ind til god morgen fra Sydafrika, Barbardos, Usa, Japan, Grækenland, Bulgarien, England, Usa ja listen er lang. Udover at spille sammen lærer jeg en masse om hverdagen i lande jeg aldrig ville kunne besøge. Tak for det. 

Eksotiske steder kan jeg dog besøge med min farm, fra en Home farm, har vi nu UK, Cost, Vinter, Hawaii og Jade farm at dyrke og passe, efterhånden et stort arbejde, så vælger ofte at braklægge, det skulle jo være så godt for jorden :D

En tid havde jeg en fin lille landsby fra Mexico på min farm, den er nu stuvet væk i kælderen og der avles i stedet dinosaurer, meget spændende synes børnebørnene der står og peger på de drabelige væsner jeg skal avle. 


Det jeg selv har været mest glad for var min lille hønseri, men det stoppede Zynga desværre :(


Masser af hønsehuse havde jeg, i dag er kun 1 tilladt. 
Det var da fint med gårde med hver sin slags :) i dag er det udelukket. 

Jadefarmen sidste nye tiltag, en spændende farm, men sjove afgrøder

 jo jeg er stadig fanget og har min farm