torsdag den 29. marts 2012

Cilles første hvalpetræning

Mor du kørte kun med Cille, du glemte os..........


Hjemme igen hvor jeg sidder og fordøjer en dejlig formiddag, hvor jeg har været afsted til hvalpetræning med Cille for første gang.

Vi træner i Hedensted, og ja det er noget langt fra Odder, men jeg har godt af en lille times alenetid i bilen hver vej :D og det er en smuk natur, om man kører ad den gamle landevej...

Vi træner her 


Cille sidder spændt i kassen, og vi ankom uden hyl og skrig, damen sad på forsædet og kunne følge med i hvad mor lavede. Jeg var så heldig at låne datterens gode GPS, så det var ingen sag at finde vej :)



Rigtig gode parkeringsforhold, og søde mennesker og hunde på "mit" formiddagshold
Velankommet til adressen fik jeg Cille og mig selv pakket ud af bilen og ind i hallen, hvor vi fik betalt, og vist diverse papirer frem. Selvfølgelig skulle Cille lige præcis klare et privat ærinde lige ved siden af bordet, heldigvis er man jo et rigtigt hundemenneske, med små sorte poser i alle lommer ;).

Vi er på hold med 3 store bamsehunde, de er større end mig hvis de rejser sig op :) og en lille en med sjove øjne :). Vi lærte meget i dag, og Cille viste sig at være en lærenem hund, der gjorde mor her glad. Balje øvelsen som hendes søster Diva er meget dygtig til, fik vi også lært, og Cille erfarede hurtigt at det bare var med at sætte begge poter på baljen, så kom der godbidder i en lind strøm :) Sidder og tænker hvem der egentlig lærte fra sig der ;) Cille fik i hvertfald trænet mig i godbids afgivning .....

Vi glæder os til at gense hunde og mennesker igen på torsdag. 
Træt Cille nåede lige hjem til middagsluren sammen med Connie

I går var jeg en tur på legepladsen sammen med Cille og barnebarnet Bastian, det er herligt at se de 2 lege sammen.

Cilles fine nye Sele, en K9 :) købt af Hanne, da hendes Molly var vokset ud af den. 


mandag den 26. marts 2012

Træning start hos Solvangshunde

En skøn varm søndag morgen gjorde jeg klar til at tage afsted til hundetræning. Det er bare så længe siden sidst, men skal da lige love for den gamle dreng Odin var klar på at tage med.  

Jeg er klar, kom så med de godbidder :)


Lille Liva er vild med sin far, og nusser ham lidt inden vi skal afsted.



Det gamle hold i gang :)

Anton behøver ingen instrukser, han kan godt huske der gemmer sig godbidder i dækkene

Efter en skøn formiddag var der legetid i haven

Cille i fuld fart efter Carter

Hun kan lægge roligt, men kun i snor og i kort tid :)

Sort leg
Strikketøjet er ikke gemt væk, der er røget nyt af pindene og på pindene

Jeg har gang i 2 hundetrøjer til Vibekes små griffer, med det driller. Garnet Vibeke har købt løber ikke så langt, så det er svært at få det  til at gå op i en højere enhed, det skal nu nok lykkes til sidst :)
Bedre gik det med Sussis strømper af det nye Mayflower strømpegarn, de er færdige og blev ret sjove og meget forskellige, på grund af det lange farveforløb der er i garnet.


Sokker af restegarn til drengene i Vejle
Nyt par hvor jeg prøver at ramme samme farveforløb
Lenes sjal skrider godt frem, mangler 2 nøgler garn, så er det færdigstrikket





Sol :-D i Vejle - Affaldsdiktatur i Odder

Ugen bød på en dejlig tur til Vejle, hvor vi besøgte min kusine Anne, strikkede, hyggede og tog en tur på gågaden. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været på handel i Vejle, men vi skal mange år tilbage, måske da jeg købte Sussis konfirmations tøj sammen med moster Birthe. :)

Der var lavet meget om i Vejle Bymidte, men hvor var det dog gjort godt, et herligt miljø, hvor åen var frit lagt flere steder og rigtig mange små oaser og kulturelle indslag.
Det gamle rådhus om jeg husker det, i kælderen skulle vi altid ned på¨toilettet og børste tænder inden vi skulle op til den skrækkelige tandlæge med det oldgamle bor. Uha nogen barndomsminder der kom der, hans far var endnu værre, han hev os frem under skrivebordet og hans bor var et gammel trædebor, det gjorde bare nas... 


Cille med ny line, flettet af kusine Lene, og der passer perfekt til hendes fine sele :) 




Flot bænk, hvordan den så er at sidde på, vides ikke, hundene havde bare ikke tid til at sidde stille, der var så meget at snuse til og så mange der lige skulle hilse og spørge hvad det var for nogen hunde :)

Tid til lidt undervisning i 2 på 1 pind var der heldigvis også :) Er spændt på om Anne er kommet videre har fået strikket tæerne færdige. 




Hjemme igen ventede dette syn, 2 grimme skraldespande, de politikere der mener, at min del af Odder ser pæn ud med 3 skraldespande i vores mikro forhaver, skal IKKE forvente at jeg nogensinde sætter kryds ved dem eller de partier de stiller op for. 
33 skraldespande på vores lille bitte vej, føj for den, ikke nogen god måde at blive budt velkommen på. 

Læs her hvordan vi skal opfatte en forringelse af vores herlighedsværdi i forhaven, der er det eneste sted med morgensol, som en værdibeholder. Det rabler altså et eller andet sted i renovations diktaturet.....

Det nye regulativ om husholdningsaffald i Odder Kommune er på vej, det får jeg aldrig sat mig ind i, har hverken tiden eller lysten til at nærlæse paragraffer, der gør min hverdag sur og træls. Er det kun mig der mener at der bør følge noget service med, når vi år efter år har betalt for afhentning af renovation??? Læs det her  hvis du har god tid og ikke har noget imod at humøret daler




Det her er en rigtig værdi beholder, for de lidt sløve af hundene altså :D Leia og Cille kunne hurtigt vise de andre hvordan man skubbede rundt med låget og fandt alle  godbidder. 

lørdag den 17. marts 2012

Ah lørdag

Sussi lille Leia blev tiltagende stille i torsdags, og da hun ikke reagerede på, at Bastian var ved at sætte sig oven på hende, råbte Sussi vagt i gevær, og kaldte på mig.
Leia var slap og reagerede ikke når vi kaldte på hende. Kl 16.55 ringede vi til dyrlægen, og kl 17 stod  vi i deres lokaler. Dejligt at bo tæt på.

Ice veg ikke fra Leia's side
Også Conny holder godt øje med hvordan Leia kommer sig.

Leia fik penicillin, noget appetit regulerende ( prednisolon?) og noget vædske under huden. 
I dag er hun taget med sin mor til Århus for at besøge Nick, hun er endnu ikke helt sig selv, halen hænger, men hun spiser og drikker fint og maven fungerer. 


Cille og Jade
Cille pigen har været en tur på gågaden i dag, og tænk vi stødte ind i Petra's mor, med ny hund, en trøffel hund :) en sådan havde hverken Cille og jeg set før, men hvor var den da sød. Håber vi møder både dem igen til hundeleg på Solvangshunde. Vi var begge helt enige om at det da var ok at træne andre steder, men vi savnede frikvarteret hvor vores hunde kunne slippe for os og lege med alle de 4- benede venner : ) Vi mødte mange søde mennesker der meget gerne ville klappe og snakke med Cille. Kors en lille dame hun er, hun lapper bare alle komplimenter til sig, med højt humør. Hun fik hils på, border terrier, labrador, schæfer hvalp, en af de der hunde med foldet hud, golden retriever og fik en mynde mand til at overveje skift af race :)

Cille er en lille viljefast dame, der endnu ikke har mødt noget, hun ikke kunne klare. Hun tromler lille Liva og tager bare Livas godbidder og griseører, når det passer hende. Hun har erfaret, at er mor her i nærheden, så skærmes Liva af, og man får et nejjjj det må du ikke, Liva får sin godbid igen, og Cille sættes væk fra Liva. Vender jeg ryggen til, er hun der bare igen... æv æv stakkels lille Liva

Har strikket mig et par strømper til mig selv, af  Flotte Socke garn, de er lune og skønne at have på, manden min, mener dog der er gået for meget rødstrømpe hippi i mit strikketøj :)







Et par strømper til Sussi's svigermor Inke, nåede jeg også at få færdig. De er strikket i Arwetta, et skønt garn at strikke i.  



Vores lokale garnforretning Hvepsereden havde fået nyt strømpegarn hjem, Sussi var så sød at købe et par nøgler til mig, jeg er jo en lovlydig borger ;) og bliver pænt udenfor med Cille, når hund ikke er tilladt i butikken. Det sparer mig for en del impuls køb, så der er nok godt nok :D
Mayflower Strømpegarn



Et noget langt farveforløb, ender da med den ene strømpe bliver kedelig grøn og den anden sjov regnbuefarvet :( nå nu ser vi når jeg får strikket noget mere. Garnet er lidt uldent i det, fnuger lidt og lægger sig ikke så flot i maskerne som mit favorit strømpegarn Fabel fra Drops Design. 
Alle mine strømper strikkes på rundpind og begge på en gang fra tåen og op. 

onsdag den 14. marts 2012

Stop.....

Puha der er fart på denne uge :) kan knap nå at få pusten

I går modtog jeg med posten en pragtfuld lille går i byen line til min elskede Cille hund, tiden er kommet hvor hun skal med på gågaden :)


Cille er en fuld fart på hvalp, så der sker meget omkring hende :) Dejligt at Sussi og drengene er vilde med hende og gerne kommer og hjælper med at aktivere.


Træningen er på plads, jeg her været så heldig at komme ind på et formiddags hold hos Sannes Hundecenter

Solvangshunde træning starter igen i april, så der skal vi også gå :) glæder mig bare vildt til at møde de gamle hundevenner igen 

Dagen i dag, skal bruges til at strikke strømper færdig til Sussi's svigermor, og så en bytur med Cille. 






lørdag den 10. marts 2012

Hvor blev den uge da af?

Ugen er bare fløjet afsted,og meget har jeg oplevet :)

Jeg har været i Vejle og besøge min kusine Lene, Carina og deres små griffer  De har været på strøgtur i dag og dette skønne billede kan ses på Lenes side

Niclas med sin hund Bumle og Lenes Diva
Billedet får mig til at tænke år tilbage da Carter var en lille hvalp, da gik Sander med ham på gaden i Ebeltoft
ak ja som tiden dog flyver, lille bitte Carter og lille Sander, er store i dag :)



Jeg har også været på oplevelse med Cille, hun skulle ud til den trafikerede Rørthvej og opleve lørdags trafikken til stranden. Cille tog det hele med høj haleføring, men ville forfærdelig gerne tale med alt og alle. Det fik hun først lov til da vi igen rundene Katrineholmsalle med roligere omgivelser. 


Jeg sidder og tæsker nettet igennem for at finde et sted at gå til træning med hende, men det kniber at finde noget jeg synes om, der ikke er optaget mange måneder ud i fremtiden, og så ideen med hvalpetræning jo lige som gået fløjten :( Vi er selv gået i gang og starter stille og roligt ud med de små øvelser jeg lærte da jeg gik med Liva og Carter. 


Cille flader ud efter dagens nye oplevelser
Heidi var lige inde en tur og hilse på, og det er altid en rar lille time for både hundene og jeg. Hundene elsker hende, Sussi's Leia skriger højt når hun kommer og ved ikke hvor hun skal gøre af sig selv :) Ice vil bare lægge i arm og helmer ikke før Heidi har taget ham op. Når hun er kørt igen står han længe og kigger efter hende, jeg er sikker på han siger kommer du snart igen?
Iceman Od Wilmy kigger efter sin Heidi :)

Manden min har været til filatelistisk højskole i dag, og havde til hundene store fryd Thorvald med hjem. Liva ligger og sender lyn til Thorvald, bliv ved ved ved ..... med at nusse mig lige der mellem forbenene ;)



Jade fortæller lige lille Cille at man IKKE vækker hende fra sofakroen




Cille ved ikke lige hvad sådan en tingest kan bruges til, men få minutter efter skubbede hun rundt med den..... hun er smart min lille pige :D

På og af pindenene
Sjalet er afleveret... jubiii
Sussi har modtaget sjalet og tog et par billeder af det ude på tørresnoren. Det blev helt godt :)




Der er igen sokker på rundpinden, et par der strikkes af rester og af pinden er kommet et par i en lækker lækker strømpegarn Arwetta, som enten jeg eller min datter har købt gennem vores dejlige facebook gruppe 



og så er der jo alle UFO'erne :))))