tirsdag den 31. januar 2012

Fra vild glæde til stille resignation



Lørdag var dagen jeg kunne hente min mand hjem fra sygehuset, og stor var glæden og forventningen da jeg kørte mod Horsens Sygehus, at jeg skulle tilbringe 3 timer med at sidde og fundere over et "ufuldendt" maleri i dagligstuen, vidste jeg heldigvis ikke noget om på køreturen. Tænk man havde glemt at give besked videre ved vagtskifte om min mands fjernelse af dræn og udskrivning .... grrr  for hulen da osse. 

Hjem kom vi inden det blev mørkt, godt for mig, jeg hader at køre i aftenens muld og mørke :)



Leif endte i sin kontorstol, med computeren tændt, telefonen i hånden og sin elskede lille Liva på skødet, og der blev hun liggende til hun blev plukket af ;)

Der gik bare ½ døgn efter hjemkomsten inden jeg begyndte at skele ekstra efter manden min, noget var galt, men ringe til sygehuset, nej nej sagde manden min bestemt, jeg vil være her hjemme, og det var Liva da vist helt enig i, men som Leif fik det dårligere kravlede hun tættere og tættere til ansigtet af ham. 
Det endte med en genindlæggelse direkte fra vores lægehus liggende i ambulance, så fik vi også prøvet det. Hurtig og resolut var vores læge. Leif havde en temperatur på 39.7 og havde det rigtig skidt, nu protesterede  han ikke længere mod mine beslutninger :D


Det viste sig at der var massive mængder af baktusser i urinen, så der tages blodprøver i massevis, og en intensiv behandling med bredspektret penicillin er sat i værk. 

Alt den ventetid her og der, uden et strikketøj i hænderne havde jeg ikke kunne klare ;)


En varm sweater er snart færdig til Sander strikket af Netto ragsok garn og efter denne opskrift 




Min vingeærme vest er også færdig strikket og mangler kun knapper og hæftning :)





Et par strømper til Sander er strikket af strømpegarn fra Lidl, et tyndt garn, der virker meget slidstærkt i hænderne :)

søndag den 22. januar 2012

Travl søndag

Søndagen er snart slut og sikke da en dag det har været.
I formiddags kørte jeg min mand til Horsens Sygehus, hvor han i morgen skal opereres og have fjernet et stykke tarm, om alt går vel er han hjemme igen torsdag :)

Vel hjemme gik jeg i gang med at tynde ud i vasketøjskurven, og mens maskinerne inkl. min kære Romba arbejdede, tog jeg en lang travetur med Odin og Iceman. Herligt som de 2 bare kan trave derudaf, det går tjept og de udstråler begge glæde og frimodighed, når de vandrer side ved side med høj haleføring.


Heidi, min fantastiske hundetræner :) skal aflevere 2 små griffon belge på tirsdag, og de skal da have en lille trøje og en gåsele med fra tante Helen her :) Pindene og hæklenålen har glødet i eftermiddag, og jeg mangler kun den sidste finish så er de parat.

Dagens højdepunkt :) jeg har bestilt garn til min egen vintage bluse. Jeg er vild med den halsudskæring, og spændende forstykke. Den skal strikkes på pind 2 ½ så den kommer til at bo i strikkekurven i længere tid :)



Garnet er bestilt her i flg farver: brun, grøn, rosa og gul. Opskriften er fra et strikkehæfte fra 1948.


















Lille hvalpesele hæklet i bomuld 



Ny vaskede hundetrøjer
Gul bluse til højre strikket i dag, den mangler hæftning og knapper. Strikket i billigt garn fra netto.

lørdag den 21. januar 2012

Lørdags ro :)

Der er stille i mit lille hus i dag, julemusikken på Ipod'en er udskiftet med let jazz og mozart :)


Carter og jeg fik gået os en lang tur, og gennemførte næsten i tørvejr. Jeg har fundet en tur på ca en time, hvor Carter kan få klaret det han nu skal på den første del , og jeg kan få pulsen op flere gange på sidste del af turen :)
Sanders sokker fik jeg klaret, fødderne er nu lige lange. Det blev et par super varme sokker, tror den lille herre bliver tilfreds. På pindene i dag et par sokker til lille Asger. 

fredag den 20. januar 2012

Ugen er snart ovre

Fredag og dermed rinder ugen ud. En god uge hvor jeg har fået gang i mit håndarbejde igen, har efterhånden fået udviklet en strikkemåde, der ikke belaster min arm så meget :D Strikker og hækler dog mest småting der ikke er så store at side med, vil i den kommede tid prøve af at strikke på rundpind så arbejdet kan hvile i skødet, når det bliver tungt.
I dag er også dagen hvor min mand er blevet indlagt til operation på Horsens Sygehus, jeg var ikke mere end lige kommet hjem, da han ringede at han var sendt hjem på weekend og skal møde igen søndag formiddag :) Det var jo dejlig så har vi en rolig weekend forude.
Sussi var også lige inde og vende og vi hyggede som sædvanlig sammen med hundene.

På pindene lige nu er et par tykke sokker til Sander
Sokker strikket i dobbelt strømpegarn Lana Grossa 80 % uld og 20 % polyamid

De små hunde piger fryser og er ikke meget for at være ude, bedst er det at ligge i lag lige foran brændeovnen
Liva med sin mor Jade på ryggen :)

torsdag den 19. januar 2012

Hvalpe sele

Fandt i dag en opskrift her og ville prøve om jeg kunne tyde en engelsk hækleopskrift. Det er gået helt godt, og nu har jeg fået blod på tanden, og vil prøve at videreudvikle opskriften så den passer vores lille griffon bedre :) Denne her passer en hvalp på en 8-14 uger og Heidi Solvang fra Kennel Danegriffs kommer til at lægge model til :)



Hvalpesele 
Modellen er hæklet i bomulds garn nr 8 

onsdag den 18. januar 2012

Bastians strømper



En time mere så er foden strikket færdig

Min lille pirat kan snart få sine helt egne strømper :-D Mormor håber han ikke får dem væk lige med det samme :-/ som det skete med de små pulsvarmere. De er pist væk mormors sagde den lille pirat, der er nok nogen der har gemt dem.... Det tror mormor også, så mon ikke der lige skal rodes lidt i børnehavens glemmekasse ;)

Mobil taske



Min søn har overtaget min HTC Legend og ville gerne have et lille etui den kunne være i



Etuiet er hæklet i bomuld nr 8 i fastmasker, nemt at lave :)

tirsdag den 17. januar 2012

Vingeærme vest



Bagsiden
Forsiden

Vesten er strikket efter en opskrift fra Kreativ Strik nr 2, jeg strikker den i Country fra Løve Garn, det lå og kiggede langt efter mig dybt inde i skabet :).  


Sokker


Små babystøvler, strikket efter en opskrift vi brugte da jeg gik i 5. klasse :) og det er rigtig mange år siden. Jeg lærte aldrig dengang at sy pænt sammen. Støvlerne skal med på næste strikkecafe hos Tante Hanne , så må en af strikketanterne prøve at lære mig det. 
Små varme sokker til Asger


Varme små ragsokker også til Asger :)



Tykke sokker til Asger, opskriften har jeg i hovedet, tak til min tålmodige håndarbejdslærer i folkeskolen :)