Prinsessen på beøg

Ørkenrosen

Min  Ørkenrose

For længe siden, og alligevel ikke :) købte jeg 5 frø og puttede de 3 i jorden. I år kan jeg nyde resultatet, og det gør jeg, Den er bare så flot

Store havedag :)

Jeg er ikke selv nogen ørn udi at klippe hæk, og ej heller min kære mand, trods vores efternavn ;)

Hver år, den første weekend efter Sankt Hans, bliver der stillet en stor lastbil container af på vejen, en fin service fra grundejerforeningen, og i år skulle den altså bruges, syntes jeg.

Der afgik en indkaldelse til børn og svigersøn, om hjælp til fælles havedag i min lille have. Alle mødte op og vi havde en helt vidunderlig dag. Den varmeste dag i mands minde, men det er på få år lykkes mig at skabe svale skyggefulde steder i haven, og der befandt vi os mest, når der var pauser. Et stort firkantet sejl opsat af Ringo og jeg over spisebordet på terrassen, gjorde også dagen meget behagelig.
 
Nick førte hækkeklipperen, Ringo og Sussi riverne, og Peter, Leif og jeg trillebøre og børnebørn.

Hækken mellem os og naboen, gammel tjørnehæk :(

Hækken langs offentlig sti

Inde fra haven mod naboen 

bagerst ved drengenes hjørne, den tjørnehæk er dyrt bekendskab, har ikke længere tal på flade fodbolde :(

Der var andre end os der benyttede containeren, men vi havde godt nok mange ture frem og tilbage

Jeg gik tur i min lille have om aftenen og kiggede på hvad jeg skulle nusse med om søndagen, når nu jeg havde den der kæmpe container stående lige udenfor min hoveddør. 

Solen gik så flot ned, og det flotteste lys brød gennem hullet ved min clematis og hvide rose

Pelargonie i fuld blomstring, er der noget flottere....

Det skulle da lige være det flotte farvespil der er i min clematis her...

Jeg fandt et par projekter til have hygge søndag, jeg fik slæbt min mand med i haven og de blomstrende buske, min indvendige havevæg, blev udtyndet. 

Lørdagen var i øvrigt så hed, at mine små sorte griffoner, havde det elendigt, så drengene måtte lade dem komme til badekaret et par gange i løbet af dagen. 

 Jade får sig en kølende dukkert

Onsdags fritimen

Onsdag var jeg på job hele dagen og godt brugt da jeg kom hjem, men snyde for hundeleg, næh nej. Min mand ringede ind på jobbet og fortalte at lille Liva sad troligt i vindueskarmen og spejdede efter den lille grå fagot :)

Heidi havde fortalt der kom en lille baby hund på 9 uger til leg for første gang. Et vuv på hundene med den lille baby hund i tankerne, så med kom rolige og kærlige Odin, og legesyge Liva. De andre måtte skuffede drage ind til deres far og få godbidder.

Vi havde som altid en dejlig legetime :)

En lille plet jord

Jeg har fået mig en ny lille aftenterasse, der lynhurtigt er blevet min foretrukkne sidde plads i haven.

Vi har klippet hæk ned mellem os og naboen, og i den forbindelse fik jeg lov at rive hækken op ved naboens skur. Det var bare mega hårdt, og tog Ringo og jeg flere dages slid, og ømme arme. Det var nu altså sliddet  værd, nu har jeg en lille plet jord, hvor jeg kan sidde og se mine hunde lege, mens solen langsomt går ned i det fjerne

Tæt på er min indvendig havevæg med blomstrende buske, og hver gang hundene smutter ind i buskaset, breder der sig en brise af duftende Jasmin.

Lige nu debatterer vi væg farve, min husbond og jeg :) enige er vi ikke endnu, jeg vil gerne have noget spræl i mit hjørne, så ingen hvid baggrund til mig...

Storkenæb er en herlig staude, fylder godt, blomstrer flittigt, og holder ukrudtet nede :)

Det forpligter at have en blog...

Det forpligter at have en blog siges der, og hvor længe er det så ikke min har ligget her og smilet til verden.... jo det var vel for nogen år siden da jeg igen blev ejer af en Sony Ericsson mobil at jeg fandt den mulighed at snuppe et snapshot af hverdagen og sende ud på det store internet ;). Det var så dejlig nemt når jeg skulle bruge billederne andre steder på nettet.

Nu har jeg en datter og en svigersøn der begge er aktive blogger, og må da indrømme at det er ret behageligt at kunne deltage i deres liv uden at bevæge sig ret meget.

Det forpligter dog, så nu skal den her blog gøres mere aktiv og rar at kigge med på.

Det du ser her er min nye tatovering, jeg har for en tid siden besluttet at når jeg var færdig med kontrol på grund af min cancer tilbage i 2000 så skulle det markeres med en lyserød sløjfe, og hvorfor så ikke sammen med min elskede griffon petit brabancon Jade. Nu er Jade der og næste år håber jeg så at blive sluppet af systemet og kan få sløjfen på.

Hygge i hundekurven