fredag den 4. april 2014

Ringtræning

I aftes var Cille og jeg afsted til vores allerførste ringtræning sammen.

Cille var bare så klar og fandt det utrolig skønt med alle de nye hunde der kunne hilses på, og tilmed en masse søde mennesker der gerne ville nuses af Cille. 

Vi var ret så´mange i aftes, men alle med venlige hunde, ikke et eneste tilfælde fra en udfarende hund, det var så skønt. Cille kom på bord 2 gange, så sagde jeg det var nok, kunne se 2. gang at halen ikke kom op og hun kiggede langt efter mig, så det kunne hun altså ikke lide, så den tager vi i små portioner. Hun gik så fint og stod flot, værre med mig der flere gange ramte ned i et hul på den ujævne bane, heldigvis havde jeg ankelstøvler på så ingen skade på den sarte fod. Næste gang håber vi banen er tromlet så den er fri for huller. 

Planen med min ringtræning, tja det er at kunne gå med Cille selv til et hyggeligt skue sammen med alle de andre søde Danegriffer der gerne vil samles. En stor udstilling, hvor der er så frygtelig meget på spil for mange, det bliver aldrig mig som deltager, som tilskuer jo det gør jeg gerne, synes ikke der er noget flottere end at se hund og hundefører i total samhørighed ringen rundt :)

Vi kom jo så i sele og flettet line ;) næste gang er vi korrekt udstyret Heidi Solvang har et lager af de rette liner og har en med til os :) 

Det så også ud til der var god tilgang de hvalpehold, unghundehold og familieholdet DKK starter op her i Odder. Det er dejligt, og jeg byder DKK velkommen i Odder 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar