I aftes var Cille og jeg afsted til vores allerførste ringtræning sammen.
Cille var bare så klar og fandt det utrolig skønt med alle de nye hunde der kunne hilses på, og tilmed en masse søde mennesker der gerne ville nuses af Cille.
Vi var ret så´mange i aftes, men alle med venlige hunde, ikke et eneste tilfælde fra en udfarende hund, det var så skønt. Cille kom på bord 2 gange, så sagde jeg det var nok, kunne se 2. gang at halen ikke kom op og hun kiggede langt efter mig, så det kunne hun altså ikke lide, så den tager vi i små portioner. Hun gik så fint og stod flot, værre med mig der flere gange ramte ned i et hul på den ujævne bane, heldigvis havde jeg ankelstøvler på så ingen skade på den sarte fod. Næste gang håber vi banen er tromlet så den er fri for huller.
Planen med min ringtræning, tja det er at kunne gå med Cille selv til et hyggeligt skue sammen med alle de andre søde Danegriffer der gerne vil samles. En stor udstilling, hvor der er så frygtelig meget på spil for mange, det bliver aldrig mig som deltager, som tilskuer jo det gør jeg gerne, synes ikke der er noget flottere end at se hund og hundefører i total samhørighed ringen rundt :)
Vi kom jo så i sele og flettet line ;) næste gang er vi korrekt udstyret Heidi Solvang har et lager af de rette liner og har en med til os :)
Det så også ud til der var god tilgang de hvalpehold, unghundehold og familieholdet DKK starter op her i Odder. Det er dejligt, og jeg byder DKK velkommen i Odder
men et eller andet sted er det vel ok at have så mange gøremål her i livet at man ikke når det hele :) Hvad skulle man så få tiden til at gå med en dag man keder sig :D
Siden sidst er der røget mange små hundetrøjer af pinden. Min strikkeopskrift er til fri download på www.griffoner.dk og passer til små hunde fra 3-7 kg.
Lidt til mig selv er det også blevet til :) Har strikket Arvingen og den bor jeg i, den er simpelthen så skøn, god plads til at røre sig i og strammer ikke nogen steder på lymfearmen.
Børnebørnene har også fået varme sweatre. Sanders strikket i baby uld så den ikke kradser.
Mandag, tirsdag, onsdag står den på rally træning og fra i aften er torsdag med på ugeprogrammet med ringtræning ved DKK med Cille. Vi er så heldige i min by at have så mange dejlige muligheder for at gå til træning med vores hunde, det sætter jeg stor pris på.
Cille og jeg starter op med konkurrencer i påsken hvor vi deltager både lørdag og søndag på begynder rally i Skanderborg. Jeg føler vi er klar, ikke at jeg regner med vi bare lige suser igennem, nej vil meget gerne gå begynder rally 2 år før jeg slipper navlestrengen til Cille og håber på en oprykning til øvet hvor vi skal gå banen uden snor..... det frygter jeg ret så meget for hvad nu hvis Cille pigen liiiige ser noget meget interessant ude i horisonten??? Nå den tid den bekymring :D Jeg er så heldig at flere af mine holdkammerater efterfølgende også har meldt sig til Skanderborg, så vi skal en lille håndfuld afsted, jeg glæder mig så meget.
Udstyret burde være på plads nu. Lang tids søgen efter et telt jeg selv kan magte, hvor Cille og jeg kan finde ly og slappe af endte i Sverige hvor jeg købte dette telt
Har husket at købe en gummihammer, pløkoptager og skammelbord. Har også købt en ny festival stol der er mere behagelig at sidde i end den jeg har, men den suser rundt i en DHL bil, der ikke kunne finde ud af at http://www.campingudsalg.dk/ havde sendt min bestilling i 2 pakker. Jeg er tålmodig lidt endnu, men mandag starter jeg igen med at ringe og spørge om den er fundet :)
...og sikke en dejlig måned der ligger forude og venter på at blive godt brugt
Det er også den tid på året hvor jeg går lidt i hi, det er ofte koldt og blæsende udenfor, ikke et vejr jeg trives bedst i. Hvad laver man så, når man går i hi, jo jeg funderer over året der snart er gået, rydder op i gemmerne, strikker, lytter til musik, nyder min fjersamling, og træner med mine hunde.
Hundene
Hundene betyder så meget for mit sociale liv, de trækker mig ud af døren selv på en grå og kold dag. Rally lydighed er blevet mit et og alt, jeg træner på livet løs med lille Cille, så meget at hun er træt, når vi lander hjemme igen fra en træning. Vi træner hos DCH i Odder fast, også her i vinter, hvor vi er så heldige at være rykket indendøre i en ridehal. Derudover har vi trænet hos Viv Raundorf, se hendes hjemmeside her og vi håber så meget der er plads til os til foråret :D
Vores basis træning har vi fået hos Sanne Ammitzbøll i Hedensted og der var vi super glade for at være, men armen fik det skidt hvergang efter den lange køretur :(
Jeg har trænet med mine hunde siden jeg fik Odin i 2005, for ham var det enten et goddag til hundehimlen eller træning, og på det tidspunkt var hvad jeg kunne finde en annonce i lokalavisen om god positiv træning hos Heidi Solvang Jeg glemmer aldrig hendes ord i telefonen. "Hvis din lille hund kan kigge over græsset, vil jeg gerne hjælpe dig." Det kunne han heldigvis og det reddede hans liv og gjorde mig lykkelig, jeg har i dag en sød lille hundedreng der kan være med ude i livet, og jeg fik en god ven i Heidi, en ven jeg daglig sætter stor pris på :)
Da træningen hos Solvangshunde blev indstillet grundet sygdom, var gode råd dyre, men der trådte min kusine Lene Østergård Hansen i aktion og fik Cille og jeg med på hvalpehold i Sannes Hundecenter, og der blev kimen lagt til Rally, det er jeg så taknemmelig for, husker Lenes ord " Velkommen i min verden" og nu er mig, der kan sige det samme til Lene, da hun er blevet totalt indfanget af min lille races væsen og mine griffon venners dejlige varme og rummelighed :) Lene har min Cilles kuldsøster, og ses her med sin dejlige hund Diva på armen :) I dag er der kommet yderligere flere griffer i Lenes hjem, og jeg er sikker på der kommer flere med årene ;)
Rally træning i DCH har givet en masse gode oplevelser og mange dejlige nye bekendtskaber, der absolut skal dyrkes :)
Fjerene
I sidste uge lå der en kuvert til mig i posten sagde manden i mit liv, jeg tænkte nå det er nok endnu en personlig reklame, min post kommer nemlig normalt elektronisk, men nej det var den dejligste overraskelse fra Theis fra Frimærkebutikken her er mange timers pillearbejde for mig, og jeg glæder mig vildt til at komme i gang med det. Livet er da skønt ikke :D
Strikketøj
Jeg får strikket en del hundetrøjer, om aftenen når jeg sidder foran fjernsynet og ser tv serier på netflix, åh hvor jeg dog elsker mit Netflix :) Jeg strikker til andre på bestilling, jeg har druknet mine egne små i sweatre :) Strømper kommer også på rundpinden fra tid til anden, man kan jo ikke undvære de hjemmestrikkede om vinteren.
Strikkepindene klirrer og der hygges med varm hyldebær, tv serier og et par hunde på skødet, hurra for rundpinden, ingen hunde der får en strikkepind i øjet her :)
Jeg har forkælet mig selv med denne bog, den er simpelthen så god :)
foreløbig er der kommet disse hundetrøjer ud af bogen
Marius mønstret vender jeg dog tilbage til igen og igen, elsker det bare :)
Strikning er skidt for min lymfearm, men har lært at strikke med pauser og bruge rundpind altid, så det går heldigvis. Det er sundt for hjernen at strikke, alt andet lukkes ude når jeg sidder og kigger tv og skal huske mønster og ret og vrang, man er så dejlig træt når det er sengetid og hovedet er tømt for tanker og klar til hvile.
Det har været en god mandag :) Hundesvømning hvor de 2 små griffoner igen svømmede derud af, Leia er helt fantastisk i vandet nu, og har trukket Liva med op i fart, Liva svømmer nu rask væk 20 bane længder inden jeg siger stop.
Dagen har også budt på udtynding i de overvintrende pelargonier, datteren har fået plads til at tage en pæn stak med hjem :) Glæder mig så meget til at se de første små mini pelargonier få blomst og springe ud. Gamle cd'er er smidt ud og skuffemøblet de var i, er endt oppe ved Sussi, men tænk der fandt jeg min gamle pakke med frø fra Ørkenens Rose, de skal da såes i morgen :)
Sønnens bil er færdig og vi kigger efter nyt driftsikker køretøj til ham, er spændt på hvor vi ender, drøm og økonomi skal jo gå op i en højere enighed. Må dog sige da jeg så en bil der hed Adam fra Opel, da var jeg solgt, kors den var lækker, men desværre for dyr.
Elsker udsigten fra træningspladsen
Cille og jeg træner stadig TÆT kontakt, og hvor er det bare fantastisk når man ser det faktisk virker at træne lidt ekstra hver dag :))) Leg skal der nu også være plads til, så jeg fyldte bilen med Carter, Odin og Cille og drog til hundeleg hos Heidi. Hvor var det dejligt, Cille fik fræset af, hun er stadig et legebarn, selvom hun snart burde være en voksen adstadig damehund :) Carter gik også flere gange i legebuk og legede med flere af de små griffer, ikke de andre racer. næh nej det er kun griffer der dur. Odin derimod var en rigtig mavesur herre, der satte flere af de små på plads, til det blev nok for mig, så blev han sat i bilen.
Jade har alle antenner ude, hun savner forår, blomster og varme lige så meget som jeg gør. Hvor bliver varmen dog af. Hver dag kommer min søde mand og siger " Nu kommer varmen altså Helen, jeg har selv set det på tekst TV. Well tekst TV er måske ikke så opdateret som at stikke snuden ud af vinduet vil Jade nok mene :)
Vinteren er gået pænt hurtigt, jeg har deltaget i vintertræning hos både DCH Odder og Sannes Hundecenter i Hedensted, når jeg har været kørende. Det har været en kold omgang mange gange, men alligevel luksus i forhold til før, hvor det foregik udendørs :) Vi har lært meget begge steder, og jeg føler vi kommer ud af stedet nu. Cille har nydt det og jeg har tålt det, er kommet gennem vinteren uden lungebetændelse.
I dag har Cille og jeg igen øvet tæt kontakt, og hun er ved at forstå det er TÆT :) Det kaster godbidder af til mig at træne sammen med kusine Lene :) hun kan nogen ting hende Lene og deler gerne ud af sin viden.
Liva svømmer jeg stadig med hos www.luksushunden.dk flere gange om ugen, og hun har følgeskab af Leia der er blevet vild med vandet og svømmer hurtigt og længe nu :)
Der er strikket mange hundetrøjer og sokker i vinterens løb, men lige pt driller gigten i hænderne, så der strikkes ikke så meget og så længe, men der er en sommerkjole på pinden til mig selv, og der ligger en slipover til Bastian og venter på der strikkes kanter.
Min elskede gamle Bernina Minimatic 810 stod af i løbet af vinteren, jeg var grædefærdig for den har bare syet gennem alt selv tykke cowboybuksers sammensyninger :). Smide den ud har jeg ikke gjort, skilt den af og renset og smurt, men har ikke fået liv i den endnu, men jeg giver ikke op. Måske min datter og mand er ved at være træt af at se mig tude over den gamle symaskine ;) en dag kom de hjem fra loppemarked med en gammel Bernina Minimatic 707 fra 1960'erne, den rensede jeg, smurte og den syr perfekt, så hvad symaskine angår er jeg godt kørende igen :) og Odin og Carter mangler ikke længere boybands.
Begge mine børn er flyttet i løbet af det sidste halve år, det har trukket søm ud hos den gamle her, men det er blevet rigtig godt for dem. Sjovt var det at gøre i stand sammen med datteren og børnebørnene :)
Dagen i dag er gået med at pille i mine pelargonier, de længes også efter sol og sommer, glæder mig til det ser sådan her ud i min have :)
En Dansk Mester udi hjemstavnsfilateli bor jeg nu sammen med :) Heldigvis er det den samme skønne mand jeg har delt livet med siden 1974, og hvilket spændende liv har det ikke været..
Kæmpe tillykke min ven, du har om nogen fortjent den hæder :)
Samlingen blev bedømt sidste weekend på en udstilling i Ry, hvor klubben fejrede sit 25 års jubilæum. Lørdag aften var der palmares, hvor min mand havde inviteret mig med, dejlig mad og godt selskab, gjorde denne aften til noget ganske særligt :)
Rart at udstillingen er overstået, og Ørnen er ude fra hulen igen, der har gået mange mange timer med at sætter samlingen op. Timer hvor døren helst skulle være lukket så der var ro i resten af huset ;)
Cille er ved at lukke ned for sin første løbetid, så hun kom med i svømmehallen i mandags. Til stor fryd for Liva, der er blevet ret så begejstret for sin yngre bofælle. Endelig en der bare vil lege :) Liva svømmede 16 baner på en halv time, og Cille 10 eller 11, kan ikke lige huske hvad kuglerammen stod på. Liva bliver bedre og bedre til at bruge sit venstre ben når hun svømmer, og efter et par måneders svømning har det højre fået det meget bedre, hun retter sig op når hun går og benet fungerer flot.
Svømningen holder pause mens der tættes vinduer og males om i svømmehallen, men vi kommer snart igen, for fødselsdagspengene er der indkøbt 1 stk kvartals kort til svømme så meget du vil :))))
Strikkepindene klirrer lystigt om aftenen, mens den ene episode efter den anden af SOA glider over skærmen. 6 vaskeklude og en dejlig hue har jeg fået strikket. Det bliver jo snart koldt om ørerne når jeg er ude med hundene ;). Jeg har også været på garnindkøb hos Vibsen, et dejligt nyt projekt er i gang men drops garnet Big Delight 100 % uld og blød som en babynumse. Jeg strikker dette sæt i nogen dejlige blå og brune farver
Ingen er vist i tvivl om at jeg elsker at komme afsted med mine hunde :) og den sidste tid med Cille i løbetid har begrænset det en hel del. I tirsdag deltog vi i træning igen hos Sannes Hundecenter i Hedensted, og det gik godt, Cille er en dejlig hund at træne med. Jeg blev gjort opmærksom på af min kusine Lene Østergaard Hansen, at der ikke bliver en ren rally hold hos Sanne, æv æv, men vores skønne og dygtige træner sagde der blev et hold som det vi gik på nu, så jeg fortsætter med at køre til Hedensted også i vinter. Det er noget ganske særligt at træne sammen med 2 andre griffer og så ejet af familien:) i går fik jeg syn for sagen for hvor hurtig Bumle kommer op i fart, han er som en raket og fyger afsted langs jorden, tak spids han er hurtig...
Hvor heldig har man så lige lov at være :))))) skrev en mail til DCH i Odder for at genoptage mit medlemskab og starte med Cille på et rally hold når der engang var plads...den plads var der nu på et præ hold, så i morgen drager jeg af med Cille til hendes første træningstime ved DCH.
Dagen i dag, tja Cille og jeg har klikker trænet, og drenge hundene har været på gåtur, men der blæste godt nok en strid vind, så de gik direkte ud i køkken kurven og puttede sig. Der er sket forandringer efter kastraktionen, Odin er mere legesyg og Carter mere rolig, men han er dog stadig et mega stabil vækkeur kl 7.00 hver morgen.