fredag den 10. februar 2012

Ugle hundeblusen

Færdig :) det går nu også stærkt på pind 6

Har strikket 2 ugler ind og lavet en anderledes krave der lukkes med en stor knap. Jade hader at få noget stramt over hovedet. Ikke at det betyder noget nu, for den kuldskære blondine Conny har nappet blusen...




Jeg har slået 17 m op, strikket 2 pinde alm ret, derefter mønster med 1 ret i hver side som kantmaske.
Uglen = 3 vrang 8 ret 3 vrang. Der er taget 1 maske ud i hver side af pinden inden for kantmasken på hver retside. Til omfanget om maven passede. Lav en strikkeprøve og mål din hund. Strik til du når forbenene på din hund, mål fra haleroden på ryggen. Jeg lavede hullerne på denne måde: Strik 5 masker inkl kantmasken, luk af for 4 masker strik til der er 9 tilbage, luk de 4 og strik 5, vend og strik 6 pinde over de 5 bryd garnet. Strik midsterstykket så det er 2 pinde højere bryd garnet. Strik 6 pinde over den anden side og fortsæt med at slå 6 m op over benåbningen, strik midterstykket, slå 6 m op, strik de sidste 5 m. Arbejdet er samlet igen. Fortsæt i mønster og luk samtidig af over benåbningen på denne måde :) Strik 2 m sammen på hver side af åbningen, tag en maske lige før åbningen og strik sammen med den første over åbningen, strik den sidste m sammen med den første fra mavestykket. På den måde kommer der en pæn indtagning der skrår ind fra begge sider over benåbningen. Strik til du når hundens hals ( mål din hund ) lav krave enten ved at strikke almindelig rib rullekrave ( 2 ret - 2 vrang ) sidder pænt og er meget elastisk. eller lav den som her i ren ret strik. Del arbejdet midt på ryggen ( tæl dine masker og strik hver del af kraven for sig. Slå 5 masker op midt på ryggen ( altså der hvor du har delt arbejdet ) Det skal bruges til at lave knaphul i. Strik 4 pinde på  5. pind ( eller hvor du ønsker det ) laves knaphul ved at strikke 2 m lukke 2 og strikke pinden ud. Slå 2 nye masker op over de lukkede og strik 4 pinde ( eller så højt du ønsker kraven ) luk af fra retsiden. Strik den anden halvdel af kraven uden at slå flere masker op ;) til den har samme højde. Luk af og så kommer det jeg ikke rigtigt gider hæfte ender :)

Uglemønsteret kan bruges på mange måder :),

Pind 1: 3 vrang - 8 ret  - 3 vrang ( retsiden af arbejdet)
Pind 2: 3 ret - 8 vrang - 3 ret
Pind 3: 3 vrang - Sno bag arbejdet- Sno foran arbejdet - 3 vrang
Pind 4: 3 ret - 8 vrang  - 3 ret
Pind 5: 3 vrang - 8 ret - 3 vrang

Pind 6: 3 ret - 8 vrang  - 3 ret
Pind 7: 3 vrang - 8 ret - 3 vrang


Pind 8 3 ret - 8 vrang  - 3 ret
Pind 9: 3 vrang - 8 ret - 3 vrang

Pind10: 3 ret - 8 vrang  - 3 ret
Pind 11: 3 vrang - Sno bag arbejdet- Sno foran arbejdet - 3 vrang
Pind 12: 3 vrang - 8 ret  - 3 vrang
Pind 13: 3 vrang - 1 ret - 2 vrang - 2 ret - 2 vrang - 1 ret  - 3 vrang ( laver ugleøjne så man evt kan undvære en knap)
Pind 14: 3 ret - 1 vrang - 2 ret - 2 vrang - 2 ret - 1 vrang - 3 ret
Pind 15: 3 vrang - 8 ret - 3 vrang

Pind 16: 3 ret - 8 vrang  - 3 ret
Pind 17: 3 vrang - Sno bag arbejdet- Sno foran arbejdet - 3 vrang
Pind 18: 3 ret - 8 ret - 3 vrang



Jeg hælper jer gerne hvis :) Kan du strikke ret og vrang kan du strikke denne bluse til en lille hund













Jade fik så en herlig nussetur på mavsen af Sussi, som tak for trøjen til Conny


Ingen kommentarer:

Send en kommentar